Der har været usikkerhed om hvorvidt Tandlægepraksis kan holde normalt åbent og udføre sædvanlige behandlinger eller ej i disse corona-nedlukkede tider ?
Usikkerheden er nu manet til jorden.
Tandlægeklinikker er IKKE omfattet af de seneste nedlukninger i vort samfund:
Sundhedsministeriet bekræfter: Nedlukninger gælder ikke for tandlæger
Sundheds- og Ældreministeriet bekræfter skriftligt over for Tandlægeforeningen, at de nye corona-restriktioner ikke gælder for offentlige og private sygehuse og klinikker samt private praksis, som autoriserede sundhedspersoner driver eller er ansat i.
17. december 2020
Sundhedsministeriet skriver til Tandlægeforeningen, at hvad angår lukning af liberale serviceerhverv fra den 21. december 2020, henvises der til, at restriktionerne ikke gælder for offentlige og private sygehuse og klinikker samt private praksis og forretninger, som autoriserede sundhedspersoner driver eller er ansat i, jf. §13, stk. 3 i Bekendtgørelse nr. 1815 af den 4. december 2020.